Løst hår ser smukt ud om dagen, men om natten udsættes lokkerne for mekanisk skade i form af tryk på håret, gnidning mellem lokkerne og sengetøjet, og filtring. Problemet forværres af at man sover med vådt eller fugtigt hår, når det bliver endnu nemmere at skade håret og udvikle spaltede spidser. Hvad gør man med håret natten over? Hvordan sover man uden at skade håret? Bør man sætte det op natten over?

Tilbehør til at sætte håret op med

Det kan være svært at vælge tilbehør som virker på håret. Stilen skal være delikat, løs, og sikker for håret (så vidt som muligt). Derfor er det vigtigt, at man vælger de rette produkter.

  • Hold dig fra: gummi elastikker, tynde elastikker, elastikker med metal, og klemmer.
  • Det bedste tilbehør er: bløde elastikker uden syning, såsom en traditionel scrunchy.
  • Du kan også bruge en lille eller stor hair-slide. Dette kan dog være ubehageligt.
  • Håndlavet tilbehør: knæsokker, strømpebukser, bomuldsmateriale, silke-, eller satinbånd.

Hårstil til natten over

På internettet fremviser bloggere et væld af stilarter som skaber alt fra smukke krøller til hår som er nemt at style. I de fleste tilfælde er disse stilarter dog utroligt skadelige, så du bør holde dig til de klassiske løsninger.

  • Fletning – denne klassiske stil vil uden tvivl minde dig om din barndom. Med en enkel fletning kan du sikre, at dit hår ikke bliver filtret, så det er nemt at rede. Når du slipper fletningen løs vil du derudover også have bølger i håret. Med to fletninger kan du opnå en krøllet effekt.
  • Hestehale – en god løsning, til langt såvel som kort hår, er at sætte håret op i en lavtsiddende hestehale. På denne måde beskytter du håret natten over.
  • Loop – hvis du gerne vil beskytte dit hår mod spaltede spidser kan du med fordel bruge et loop istedet for en hestehale. Et loop er bare en hestehale uden løse ender.
  • Knold – den bedste hårstil er en knold, sat op med en scrunchy. Knolden skal sidde på toppen af hovedet, men det er vigtigt, at du ikke binder den for hårdt sammen. Giv den lidt plads til at bevæge sig.