Hvis du har et rundt ansigt eller bare gerne vil have, at dit ansigt ser lidt slankere ud, så er det på tide at du lærer hvordan du kan opnå dette look med makeup. Makeup kan nemlig bruges til meget andet end at dække hudens ufuldkommenheder. Læs videre for at finde ud af hvordan du kan bruge makeup til at få dit ansigt til at se slankere ud.
#1 Køb foundation i to forskellige farver
Der skal mere sminke til end normalt når man vil give det en slankende effekt på en professionel måde, så det er investeringen værd at købe to foundations – den første en tone lysere end huden og den anden end tone mørkere end den første. Grunden til, at man bør købe to foundations er, at man på denne måde gør det muligt at manipulere skyggerne på ens ansigt. Brug et lag af den lysere foundation på hele ansigtet først. Brug derefter den mørkere foundation på de områder du gerne vil slanke, såsom næsen, pandens kanter, og kæben.
#2 Konturer dit ansigt med bronzer
En bronzer i den rigtige farve er din bedste ven når det gælder slankende makeup. Den bedste måde at få ansigtet til at se slankere ud på er ved at bruge en god bronzer. Det vigtigste er, at man bruger produktet lodret fremfor vandret, da vandrette bevægelser kan få ansigtet til at se bredere ud. Ansigtet kommer især til at se slankere ud hvis man bruger bronzer under kindbenene og hvis man bruger bronzer i pandens kanter og langs kæben kommer det til at se længere ud.
#3 Lær at bruge highlighter ordentligt
Det er ikke altid nok bare at bruge bronzer – nogle gange bliver man nødt til også at bruge lidt highlighter, for at rette lidt op på ansigtets form. Det er dog vigtigt, at man kun bruger highlighter på områder som skal fremhæves, såsom næsetippen, tindingerne, amorbuen, hagen, og midten af panden.
#4 Giv ansigtet et naturligt udseende med blush
Det sidste trin involverer lidt blush, som giver ansigtet et lidt mere tredimensionelt look. Brug en blød børste til at fordele produktet på ansigtet. Det bedste sted til et lag blush er på kindbenene (dvs. midt på kinderne).
Det vigtigste tip!
Husk at blande alle produkterne godt ind i huden, da dette skaber et mere naturligt resultat.