Naturen vågner i foråret og byder på friske knopper på træerne, blomstrende blomster, og generelt mange fantastiske farver og dufte. Problemet er bare, at huden bliver udmattet og kedelig på denne årstid, så hvordan regenererer vi den, så den atter ser smuk og frisk ud?

En af de nemmeste løsninger er kosmetikprodukter med glimmer. Solens stråler begynder ligeså stille at titte frem bag skyerne og vil dermed begynde at spejle sig i glimmeret, så man ser mere frisk ud. Du kan finde glimmerpletter i øjenskygger, blush, baser, foundations, bronzere, og pudder. Alle disse produkter kan hjælpe med at få huden til at se strålende ud, samt dække rynker, mørke rande under øjnene, og andre ufuldkommenheder. Husk altid at matche produkterne med din hudfarve og -type. Hold igen med de mere intensive farver; foråret er årstiden for pink og ferskenfarvet makeup.

Blush er en anden måde at gøre huden mere frisk på. Det kommende forår kan du bruge mere livlige farver på huden. Du behøver ikke længere vente på at solbrun sommerhud dækker kedelig hud. Med blush kan du nemlig fremhæve din ansigtsform og skabe et sundt, smukt udseende. Du kan endda bruge produktet som erstatning til øjenskygge. Bare ved at bruge et tyndt lag blush på øjenlågene vil du se smukkere og mere strålende ud.

Highlighting er en trend fra sidste årstid og den er ikke just på vej ud. Det anbefales, at du bruger foundation, BB creme, eller concealer som er én tone lysere end din hud når du highlighter. Brug disse kosmetikprodukter rundt om øjnene, ved øjenbrynenes kanter, mellem øjenbrynene, på hagen, og på næseryggen. Ved at bruge en børste eller svamp kan du gnide det highlightende produkt ind i huden på en måde som gør, at der ikke efterlades smudser eller prikker. Du behøver ikke engang bruge mat eller gennemsigtigt pudder!

Brug en eyeliner eller øjenskygge i en lys, perleagtig farve for at highlighte øjnene. Anvend derefter et lag sort mascara. Det perfekte finish til det simple forårslook er intense læber. En af hovedreglerne som alle makeupartister følger er, at man skal kombinere let og lys makeup med udtryksfulde læber. Match din makeup med en intens neglefarve og så er din forårsmakeup klar!