Rapsolie forbedrer hårets og hovedbundens tilstand – den bekæmper skæl og forebygger hårtab og spaltede spidser. Den kan bruges alene eller i kombination med andre olier. Der er mange måder, hvorpå man kan bruge rapsolie i den daglige hårpleje, især til naturlig regeneration og forbedring af hårets generelle tilstand. Her ser du, hvordan man bruger rapsolie i håret.

Hvordan bruges rapsolie i hårplejen?

1. Olie i håret glatter og forbedrer hårets generelle tilstand 

Først og fremmest skal rapsolie blandes med olivenolie (lige dele – gerne 2-3 spiseskefulde af hver). Placer olien i en skål og varm den lidt op. På den måde bliver din hjemmelavede olieblanding mere tyndtflydende og derved lettere at bruge. Bemærk, at olivenolien kan erstattes af kokosolie, hvis du foretrækker det.

Det er også en god ide at bruge en vatpude til påføringen – opblød den i olieblandingen og kom olien på håret og hovedbunden. Denne behandling anbefales specielt for folk med tørt hår. Resultatet af olie i håret forbedres ved at massere den ind i hovedbunden i 10-15 minutter. Olieblandingen skal sidde i håret i omkring 2-3 minutter. Efter behandlingen kan du afslutte med at vaske håret, gerne med en mild shampoo.

For at få tilfredsstillende resultater kan du også komme ren rapsolie på håret og hovedbunden. Det er nok at varme den til den bliver lidt mere lind. Kom derefter rapsolien på håret og hovedbunden, idet du masserer den forsigtigt ind. Derefter dækker du håret med et håndklæde eller en badehætte og lader olien sidde i håret i omkring 20-30 minutter, hvorefter du skyller håret grundigt igennem.

2. Rapsolie mod skæl

Rapsolie bekæmper skæl. Bland den med tetræsolie eller amerikansk olie. Som grundolie bør blandingen indeholde mest rapsolie. Opvarm derefter olieblandingen forsigtigt før brugen. Du kan blive ved med at bruge den i 3-4 uger.

3. Rapsolie mod tyndt hår

Hårtab er et almindeligt problem, der kan have mange årsager, såsom vitaminmangel eller forskellige sygdomme. Uanset, hvad roden til problemet er, kan det løse med husråd, og et af dem er rapsolie.

For at reducere hårtab blandes rapsolie med olivenolie eller mandelolie (lige dele). Blandingen kan beriges med æteriske olier som lavendelolie, sandeltræsolie eller citronolie for at give den en dejlig duft. Husk at brugen af en opvarmet olieblanding styrker håret. Hvad mere er, må du ikke glemme at massere hovedbunden jævnligt, da dette forbedrer blodtilførslen til hårrødderne, så de tilføres værdifulde næringsstoffer.

4. Hårfugtende maske med rapsolie

Rapsolie har forskellige plejende egenskaber og støtter samtidig behandlingen af dermatologiske problemer. Desuden bruges den til regenerering og fugtning af hår, der er blevet overbehandlet med kemiske og termiske processer. Til dette formål blander du bare tre spiseskefulde rapsolie med mandelolie eller tetræsolie. Blandingen bør varmes lidt op og kommes på håret, som derefter dækkes af et bomuldstørklæde. Det er en god ide at lade blandingen sidde på håret i 1-2 timer og derefter at vaske den af med mild shampoo.

5. Hårmaske baseret på rapsolie, øl og æg

Øl er en drik med lavt alkoholindhold, der kan bruges i hårplejen. Hvorfor? Fordi øl fremmer hårvæksten! Af denne grund kan en hårmaske baseret på rapsolie og øl være effektiv til at styrke og regenerere håret. Lav den ved at blande et halvt glas øl med en spiseskefuld rapsolie og en æggeblomme. Kom derefter det hele i håret, lad det sidde i omkring 10-15 minutter og skyl med koldt vand. For at få de bedst mulige resultater, skal masken bruges jævnligt.

6. Nærende hårmaske med rapsolie

For at lave en effektiv nærende maske til håret, skal du bare blande et par spiseskefulde rapsolie med en halv banan og et par dråber honning. Det hele skal blandes, til det danner en jævn masse, hvorefter det skal kommes på håret, dækkes med et håndklæde og skylles af med koldt vand efter omkring 45 minutter. Masken vil fugte håret effektivt og tilføre det de proteiner, der er nødvendige for at fremme hårvæksten.

7. Hårmaske med rapsolie og mayonnaise

Der er endnu en hårmaske, du kan lave med rapsolie som grundingrediens – en hårmaske med mayonnaise. Her blandes lige dele af olie og mayonnaise. Du kan eventuelt tilføje natlysolie. For en duftens skyld, kan du berige blandingen med et par dråber af din foretrukne æteriske olie. Bland ingredienserne grundigt og masser blandingen ind i håret, hvorefter håret pakkes ind i et håndklæde eller dækkes af en brusehætte. Lad det sidde i 2-3 timer og vask derefter grundigt.