Hvad kan håret ikke lide? Jeg vil vædde med, at du allerede har nogle ideer om det. Det første er et fladjern – de enormt varme plader brænder simpelthen håret og ødelægger disulfidbindingerne. En til? Solen – den er selvfølgelig dødsfjende til ungdommeligheden. Men er du derudover klar over antallet af andre dødssynder, håret udsættes for?

Hvad du IKKE må gøre ved håret

Hår kan ikke lide:

1. Varme

Og det er ikke kun fladjernet, jeg taler om. Dets ødelæggende virkning siger vel sig selv (der er ingen, der har hår, der kan tåle de ekstreme temperaturer i det lange løb). En almindelig ‘uskyldig’ føntørrer viser sig at ødelægge både håret og hovedbunden lige så meget. Den optimale temperatur er omkring 40 grader Celsius. Jo højere temperatur, desto værre er skaderne.

2. Mekanisk stress

Mekaniske skader kan svække håret, så  det flader ud eller knækker. Strukturen bliver efterhånden værre og værre. Den mekaniske skade hænger sammen med en af de mest almindelige hårsynder – hensynsløs tørring af håret med håndklædet efter hårvask. Vådt hår er meget mere udsat for skader, så du skal forsigtigt presse det ekstra vand ud. Hvis du sover med vådt hår, får du samme (negative) resultat. Mens vi sover, vender og drejer vi os tit meget, så håret gnides mod puden – det kan nemt beskadige hårets struktur.

3. Uhensigtsmæssige hårprodukter

De produkter, du bruger til hårvask og -pleje viser sig at have stor indvirkning på hårets udseende. Mange produkter giver dårlige resultater i stedet for den ønskede effekt – dette sker, fordi vi misdiagnosticerer hårets tilstand og type. For at finde ud af, hvad håret har brug for i den daglige pleje, er det vigtigt at være opmærksom på hårets porøsitet, nemlig hårets udseende, tilstand, struktur og behov. Du vil finde masser at online tests for hårporøsitet – du svarer bare på nogle få spørgsmål om din daglige hårpleje og hårets udseende for at finde dets porøsitet og struktur og finde ud af, hvad du skal bruge til at pleje det. På den måde undgår man fx for meget protein i håret eller ophobning af keratin, som kan bidrage til, at håret knækker, bliver tyndt eller ikke vil vokse.

4. Solen

Alle ved, at UV-bestråling er årsag til masser af alvorlig hudkræft. Men det er ikke blot huden, der skal beskyttes. Håret kan heller ikke lide solen, for stærkt sollys røver hårets melanin, virker kraftigt dehydrerende og øger porøsiteten, svækker hårsækkene og irriterer hovedbunden. For at undgå, at solen skader håret, skal du bruge en hat og en naturlig hårolie, som har UV-filtre, der beskytter mod skadelig bestråling.

5. Kemisk behandling

Blegning, glatning, permanent – disse behandlinger har til hensigt at forbedre dit dejlige udseende, men du skal huske at begrænse dem mest muligt og give håret ordentlig pleje bagefter, så håret ikke bliver så beskadiget. Brugen af hensigtsmæssige behandlinger med hårolie er den bedste skønhedsbehandling, du kan give håret.

6. Silikoner, parabener & SLS

Kunstige, komedogene ingredienser in shampoo og balsam forbedrer kun håres udseende midlertidigt (håret kan blive blankt og glat), men efter et stykke tid gør de håret tørt, og de kontroversielle ingredienser ophobes ved hårrødderne. Desuden er parabener, silikoner og petroleum derivater skyld i ødelæggelse af hovedbunden. Når du køber shampoo eller balsam – skal du kigge efter, hvad de består af, og sikre, at de ikke har skadeligt indhold.

7. Hårstyling produkter

Hårstyling kan også være problematisk. Der findes alle mulige slags lotion, stylingcreme, gel og spray, der sætter sig på lokkerne og ødelægger dem. Disse omfatter tit ødelæggende og udtørrende alkohol og andre kunstige stoffer, der er destruktive for håret. Derfor bør du kun bruge hårspray eller gel en sjælden gang – store begivenheder, fest, en tur i byen. Til daglig skal du give håret en pause fra kemikalierne.

8. Tobaksrygning

Udover deres yderst skadelige indvirkning på helbredet, er cigaretter – eller nærmere bestemt det, cigaretterne består af – skadelige for huden og håret. De svækker hårsækkene, ødelægger hårets indre struktur, så det ser mindre sundt ud. Cigaretrøgen trænger ind i håret, som bliver sygt; absorbering af næringsstoffer i shampoo og balsam hæmmes. Ryger klager tit over hæmmet hårvækst og for stort hårtab.

9. Stress

Langvarig og kronisk stress er noget skidt, både for humøret og for håret og huden. Folk, der har travle liv, er tilbøjelige til at klage over forskellige hudproblemer, hårtab og hæmmet vækst. For at gøre det endnu værre, bidrager stress til at give os rynker i en yngre alder. Hvis du tit føler dig nervøs og oprevet, skal du finde en form for afslapning, der giver dig mulighed for at få lidt fred i sindet. Yoga, meditation, lange gåture, et varmt bad eller aromaterapi? Gør dit bedste for at finde et øjeblik til at slappe af hver dag, og husk at få en god nats søvn. Håret og huden vil takke dig for det!

10. Dårlig kost

Det vi spiser – de næringsstoffer, vi tilfører kroppen – har direkte indflydelse på hårets og hudens udseende. Sørg for, at din kost er afbalanceret med masser af vitaminer og mineraler. Prøv at skære ned på cigaretterne, alkohol og meget forarbejdede fødevarer for at forbedre hårets tilstand.