De sidste par ferier har gaderne været fyldt med metalliske tatoveringer, som byder på smukke, metalliske mønstre som står i stærk kontrast til solbrun sommerhud. De billige og effektive midlertidige tatoveringer er nemme at bruge og har derfor taget verden med storm. Der findes dog naturligvis folk, som betragter dem som barnlige. Dette år er tatoveringerne tilbage med et helt nyt look. Er du klar til Emoji Flash Tattoos?

Ligesom mange andre produkter som er populære nu for tiden startede Emoji Flash Tattoos på sociale medier. Den største Instagram profil med inspiration til metalliske tatoveringer er @flashtattoos hvor der uploades nye billeder hver dag, heriblandt billeder som tagges #emoji og #flashtat. Med disse tags kan du nemt og hurtigt finde inspiration til dine helt egne Emoji Flash Tattoos.

Emoji Flash Tattoos er en slags tatoveringer som skiller sig ud fra traditionelle, metalliske tatoveringer, som ikke byder på andet end guld og sølv. Emoji Flash Tattoos byder på metalliske emojis med sorte, røde, og andre farver som bruges til at fremhæve de forskellige emojis’ ansigtsudtryk, hvilket ikke ville være muligt med blot en enkel farve.

Hvordan skiller denne trend sig ud fra sidste års trend? Størrelse – Emoji Flash Tattoos er som regel små, ligesom de emojis man kan finde på internettet. De byder dog på mere end blot et mønster og jo flere Emoji Flash Tattoos du har på kroppen, jo bedre. Metalliske tatoveringer kan bruges over hele kroppen – skuldrene, nakken, hænderne, benene, fødderne, ansigtet, og fingerspidserne. Det handler om at være kreativt når man placerer metalliske emojis på kroppen. Der er ingen grænser. På @flashtattoos kan man se nogle af de mest interessante placeringer.

Emoji Flash Tattoos har potentialet til at blive en af de hotteste trends denne kommende sommer. Vi er i øjeblikket lidt skeptiske hvad angår emojis på kinderne, men vi vænner os nok til det. Vi er store fans af metalliske tatoveringer, da de kun dekorerer kroppen midlertidigt. Disse tatoveringer kan fjernes efter en uges tid – tidligere hvis du vasker kroppen godt med varmt vand og sæbe.